Eller som vi kalder det Socialt Lokalt Ansvar -Er der overhovedet noget der hedder det? Det burde der efter vores mening være.
Hos os betyder det at vi lægger vægt på at tage ansvar for vores lokale frivillige, det vil sige hovedsageligt i Slagelse kommune. Dermed ikke sagt at vi ikke kan komme uden for kommunegrænsen, hvis vi finder et sted vi mener, kunne være gode modtagere af et førstehjælpskursus.
Vi har en masse ildsjæle der er med til at drive foreninger, og gøre en forskel for andre.
Dette uanset om det er børn eller voksne, nogle mere udsatte end andre.
Hvad har det så med os og med førstehjælp at gøre? Og hvad betyder det egentlig?
Det betyder at vi næsten hvert år er ude i forskellige foreninger, og undervise i førstehjælp, uden beregning. I 2024 blev det ikke til undervisning, i stedet blev der doneret til Hjerteforeningen via Hjerte-touren. Vi vil gerne sikre os at dem der frivilligt træder til for at gøre en forskel for andre mennesker,
også kan træde til, hvis det værst tænkeligt skulle ske. De skal være klædt på til at kunne yde førstehjælp, hvis nødvendigt.
Kender du til en forening der gør noget særligt for ander, så husk at man kan altid indstille en forening eller anden frivillig organisation til at modtage et kursus fra os, dette kan gøres på kontakt@forste-hjaelp.dk MRK: “Indstilling til kursus”
2025
Kirkens korshær varmestue – Slagelse
Julemærkehjemmet, børnene – Skælskør
2024
Donation til -Hjerteforeningen via Hjerte-touren
2023
Natteravnene – Slagelse
FDF -Dalmose
2022
Mødrehjælpen – Slagelse
FDF, børnene- Slots Bjergby
Vi har en filosofi om at det man giver ud, på et tidspunkt i livet kommer retur, og vi kan alle gøre en forskel.
Sammen kan vi alle være med til at give noget videre, til dem der gør en forskel for andre.
“Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.”